Flyvende sommer er betegnelsen for lange, tynde spindelvævstråde, som (unge) edderkopper spinder og derefter bliver transporteret med gennem luften, når vinden tager trådene. Men denne lethed kan også overføres på fornemmelsen for tid i sommerdagene. Det er som om, sommeren er et mellemrum – en pause, som kun er noget i kraft af det, den forbinder. For eksempel højhastighedslivet, som det var i går og formodentlig også bliver i morgen. Flyvende sommer rummer en længsel efter at blive frisat. Som de unge edderkopper, når vinden tager trådene. Er flyvende sommer faktisk en rejse uden mål?
Måske. For flyvende sommer er længsel efter lethed. Frisat ubekymrethed. Fravær af forpligtelse. Dage der står i kø med langsom nydelse. Man længes efter at blive taget med af den skabende kraft. At mærke de kreative spirer pible frem og finde form. Lyttende glædesfyldte samtaler, som gør relationen større. Ordene, som får nyt liv, når de transporteres som spindelvævstråde gennem samtalerummet. Ordene som svæver og gør relationen flyvende. Ordene som får farve i bevægelsen. Nye betydninger. Nye relations-lag. Som en slags ord-lagkage.
Flyvende sommer er den vedvarende vind, som i nu mange dage har hvirvlet alting rundt. Sommerblæsten som skubber støv og sporer, frø og fnok ind i huset, bare man linder lidt på døren. Med summende bier, vinge-vippende sommerfugle i busken – og døde insekter i vindueskarmen, når man står op næste morgen.
Flyvende sommer er klimahedens vanvittige ild, som løber gennem skovene og efterlader Europa i lys lue. Panikken, som breder sig, når flyveaske og gløder spredes. Holder det nogensinde op? Hvem er de ansvarlige? Du, du, DU!
Eller er det VI? Flyvende sommer er også os, der flyver på ferie, selvom der er over 40 grader i Madrid og i Malaga. Selvom Po-floden er næsten udtørret, og der nu er strenge krav til at begrænse vandforbruget i Norditalien. Vi rejser på trods af skovbrandene. Er vi alle en slags global Ikaros, der for længe har fløjet for højt og for tæt på solen? Voksvingerne smelter hastigt for tiden! Flyvende sommer er som en blød landing i flyvende glemsel. Men nætterne er urolige og har svært ved at finde hvile. Alligevel er sommeren en pause i den konstante længsel efter netop sommer.
juninatten findes, juninatten findes,
himlen omsider som løftet til himmelske
højder og samtidig sænket så ømt som når
drømme kan ses før de drømmes; et rum som
besvimet, som mættet med hvidhed, en timeløs
kimen af dug og insekter, og ingen i
denne flyvende sommer, ingen begriber at
efteråret findes, eftersmagen og eftertanken
findes, kun disse rastløse ultralydes
svimlende rækker findes og flagermusens
jadeøre vendt mod den tikkende dis;
aldrig var jordklodens hældning så dejlig,
aldrig de zinkhvide nætter så hvide….
Inger Christensen
Kilder:
Flyvende sommer kan slås op i Den danske ordbog.
Uddrag af Digt 10, i Alfabet, Inger Christensen, 1981
21. juli 2022 at 19:02
Takk for en finstemt, poetisk og fordypende tekst . Den gir meg en fornemmelse av å reise med i den flyvende sommer. Uten å kjenne reisens mål. I møtet med Ikaros brennende vinger stanser den lette reisen brått. Det bringes et betimelig større alvor inn.To bevegende og motsetningsfylte metaforer i dialog.
En tekst som både overrasker og vekker nærhet, undring og refleksjon. Vekker nye spørsmål, mer enn svar. Jeg har selv aldri hørt uttrykket « flyvende sommer», og måtte nysgjerrig lese mer om det spennende fenomenet.
25. juli 2022 at 16:53
Så smukt og tænksomt skrevet!