I Seoul druknede tre mennesker for nylig i oversvømmelsen, mens de råbte om hjælp fra en kælder. I Somalia er mere end tre millioner mennesker lige nu på flugt på grund af den værste tørke på Afrikas Horn i årtier. Der er otte områder i både det sydlige, centrale og østlige England, der er bliver erklæret tørkeramt, og hvor vandreservoirer er på det laveste niveau i 30 år. Vand fylder i nyhedsstrømmen. Vand har et væld af betydninger. Fortællinger om vand handler både om liv og død. Hvad vil vandet os lige nu?
På Bornholm klukker havet inviterende lige i nærheden fra tidlig morgen, når man står op, til sen aften, når man lægger sig til at sove. Og er blikstille, når solen går ned i horisonten. Vi er hoppet i vandet masser af gange denne sommer for at lade os afkøle. Vi har kigget efter rejer og småfisk. Vi har sukket af længsel, når solen har lavet sin farvede lysvej henover havet, hver aften lige før den forsvinder. Først på 5. dagen kom algerne og lagde sig overalt i kunstfærdige mønstre …..Måske for at minde os om, at vandets idyl er lokal. For ude i verden tager vandet på forskellige måder livtag med eksistensen.
Hvis bare der havde været vand ved Stavehøl vandfald på Bornholm, da vi besøgte det. Hvis bare vi havde kunnet høre vandet falde og ramme sig selv 7 meter længere nede. Hvis bare vi havde kunnet høre vandet plaske. Så havde tørken ikke været så nærværende. Så havde stilheden ikke været så tør.
Vi har hørt om vandmangel i Californien og i Cape Town. Men tørke er ligesom en undtagelse, en af den slags undtagelser som mest hører udvalgte lande i Afrika til. Tørke betyder en form for langsom død. Vand er betingelsen for liv. For kroppen består af 60-70 % vand. Vi er altså mere end 7 mia. mennesker på jorden, som går rundt som små adskilte vandreservoirer. Mens tørkeindekset vokser. Og tørken er kommet til Europa og har slået sig ned.
I Italien er Po-folden nærmest tørret ud. Og skibene kan vanskeligt transportere gods på Rhinen, forbi der er for lidt vand. I Frankrig mangler de også vand i floderne. Men i Frankrig er det lidt værre, fordi vandmanglen i floderne gør der vanskeligere at nedkøle atomreaktorerne. Og fordi det vand, som er tilbage i floderne, bliver for varmt, når det blandes med nedkølingsvandet fra atomreaktorerne. Man kan kun bede til, at de faktisk har styr på processerne.
Jo tørken er kommet til Europa og har slået sig ned. Vi tænker måske, den forsvinder igen. Vi tænker måske, at tørken er forbigående.
Vand er en fortælling om både liv og død. Og der er er masser af fortællinger om vand. Også om vandets skønhed og æstetik og sanselighed. For eksempel skriver Inger Christensen, inspireret af fontænerne i Rom, i digtet Vandtrapper, på en gang faktuelt om Roms fontæner og deres navne og opbygning med skåle, masker og delfiner: Bassinet har form som en elipse afbrudt af fire indadvendte kurver. Delfinerne er anbragt i muslingeskaller. To og to. Men digtet er også et fyrværkeri af sanser med sollys, vandlyde, en rød Jaguar og stigende intensitet – måske i sig selv en form for vandtrappe?
Melder at solen skinner vandet falder og vandet og lakken på den røde Jaguar kaster lyset tilbage….
Melder at solen skinner vandet og lakken og lyset falder og kastes tilbage…..
Melder at solen og vandet og lakken og lyset skinner og falder og kastes tilbage…..
Melder at solen og vandet og lakken og lyset skinner og falder og plasker og kastes tilbage…..
Melder at vandet flyder over. Melder at solen flyder over. Melder at lyset flyder over og smelter. Melder at lakken flyder over og smelter.
Til sidst blandes alt sammen, ligesom når man putter noget i vand, selv pladserne i Rom, hvor fontænerne står, smelter sammen:
- Melder at delfinerne sidder ved et bord og drikker vand: della Porta Nicosia del Popolo…..
Inger Christensen fortæller om inspirationen til digtet:
“Lige overfor hvor jeg boede, der lå der så en lille boghandel, hvor jeg fik øje på en bog, som viste sig at være skrevet af en arkitekt, med fine arkitekttegninger over alle de springvand der findes, og der findes virkelig mange i det centrale Rom. Den gik jeg ind og købte. Det blev til en tekst som hedder „Vandtrapper“, som beskriver ganske nøjagtigt de springvand, og mig selv som sædvanlig ved en eller anden café, hvor man enten venter på den ene eller den anden, vin eller mad eller hvad man gør, og lyset ved middagstid, som er så varmt og hele fornemmelsen i de sydlige lande af, at der ikke er sådan nogen påfaldende overgang mellem kroppen og omverdenen, at man ligesom smelter sammen med verden.“
Alene tanken om den æstetiske nydelse og skønheden ved de mange fontæner kan måske lige nu synes lidt absurd. Hvor vi er mere end 7 mia. mennesker på jorden, som går rundt som små adskilte vandreservoirer. Mens tørkeindekset vokser. Og tørken er kommet til Europa og har slået sig ned. Vi tænker måske, den forsvinder igen. Der har jo altid været rigeligt med vand. Vi tænker måske, at tørken er forbigående. At livet snart plasker igen, som om verden var en gigantisk fontæne. Vi tænker måske hver især, at det ikke er noget, som jeg behøver at bekymre mig om…..ikke lige nu i hvert fald…..for hør: er det er ikke lyden af regn?
Citater:
Digtet ”Vandtrapper” findes i Essays, Inger Christensen, 2019.
Inger Christensen fortæller om digtet ”Vandtrapper” i Jytte Rex’ film ”Cikadernes findes, 1998.
Skriv et svar