Vad ska vi prata om idag?, spørger Annika sin mor, Gerd Göran. Det er lørdag, og de har sat sig i den blå sofa. Gerd er kunstner og har rundet 103 år. Hver lørdag mødes de i den blå sofa til en samtale, som optages. Annika deler den på sin vlog. Emnerne er meget forskellige. Forleden handlede det om opmærksomhed. Jeg har mødt Annika på Zoom til en samtale om, hvad det egentlig er, samtalerne i den blå sofa kan?
Tidens bestemmelse er nu overgået fra København til Nuuk. Nu kan det grønlandske selvstyre selv afgøre spørgsmål omkring tid i Grønland. Tiden er så at sige blevet afkoloniseret. Tidens bestemmelse er et politisk forhold, men det rejser også spørgsmål på det personlige plan. Om vores egen tids bestemmelse altså. Mon ikke mange af os faktisk har brug for at afkolonisere tiden på det helt personlige plan – hvad det så end betyder?
Der er langt op på klimabænken. Ideen er at gøre det meget konkret og synligt, hvor meget vandstanden vil stige, hvis vi ikke gøre noget nu. 85 cm! Spørgsmålet er, om det virker? For kan man overhovedet komme op på den, hvis man forsøger? Og hvad er det så for et klima, man har udsigt til deroppefra? Og hvilken klima-indsigt?
Et møde finder sted. En samtale folder sig ud med stadig flere lag. Hvordan forholder kreativitet og sårbarhed sig til hinanden? Hvad er sammenhængen? Vi er tre kvinder, som mødes i samtale. Med fælles opmærksomhed og nærværskvalitet som omdrejningspunktet. Vi mødes med en intention. Der er noget, vi gerne vil undersøge sammen….
Om få dage forsvinder alle Corona-restriktionerne i Danmark. Vi kan endelig vende tilbage til livet, som det var, før pandemien kom med alle sine begrænsninger, litervis af håndsprit, snærende mundbind og fravær af håndtryk. Eller kan vi? For bliver livet virkelig, som det var?
Smitten har kronede dage. Smitten er grænseløs. Ja, smitten er faktisk en globalist. Smitten udfordrer os på alle vores svage punkter. Fællesskabet er et af de punkter, som lyser op i neon. Hvad enten vi vil det eller ej, så er vi fælles om smitten. Men har fællesskabet kronede dage her midt i smitten?
Vi lever i monumenternes brydningstid. En optælling har for nylig vist, at ud af de 101 navngivne statuer, som findes i København, er kun 5 af dem af kvinder. 26 statuer er af dyr, mens de resterende 70 er af mænd. Nu er der heldigvis kommet en kvinde mere til: der er rejst et mindesmærke for digteren Inger Christensen. Men monumentet har bragt sindene i kog, for har det overhovedet noget med Inger Christensen at gøre?
Priserne stiger på stort set alt. Også energipriserne stiger, hvilket er en konsekvens af både opskruet global vækst efter Corona-nedlukningen og ekstreme vejrforhold. Der tales som den store papirkrise, som kan få betydning for den fysiske bogs fremtid. Samtidig er der opstået logistiske flaskehalse i det globale forsyningssystem. Summa summarum: vi står over for knaphedens æra. Hvordan skal vi forholde os?
© 2022 — Powered by WordPress
Theme by Anders Noren — Up ↑