Vandet på jorden er al tings forudsætning. Vand findes i mange former. Rindende vand fra designede vandhaner eller bare en simpel vandpumpe på torvet. Eller kvinder som vandrer lange strækninger efter vand – balancerende med vandkrukker på hovedet. Eller ofte bare med vand i brugte plastikdunke. Vand findes i mange former. Fontæner og springvand. Løvehoveder, som vandet æstetisk pibler fra, indtil det rislende rammer overfalden. Beroligende. Legende børn i berusende vandkamp. Havvand, søvand, floder, åer og vandløb. Salt og fersk. Vand i store mængder. Vand som flyder over. Skybrud og digebrud. Oversvømmelser. Stormflod. Tsunamier. Urovækkende. Eller vand som mangler. Vandmangel. Tørke. Tørst. I uudholdelig varme. Knastør jord slår revner. Helt uden vand fornemmelser.

Lige nu regner det. Mens vi venter på torden. Bliver lyset gråt. Ikke lige det man forbinder med ferie. Så kender man Danmark igen. Ville nogen nok sige. Selvom vandet på jorden er al tings forudsætning.

Alligevel kan ingen rigtig forklare vandets oprindelse. Men man ved, at verdenshavene rummer omkring 1,3 milliarder kubikmeter vand. Der er bundet omkring 24 millioner kubikmeter ferskvand i polernes iskapper, i gletsjere og sne, og der findes 190.000 kubikmeter i verdens søer, floder og sumpe, samt 12.900 kubikmeter i atmosfæren som vanddamp og skyer. Over 23 millioner kubikmeter er lagret som grundvand i jordens skorpe i ned til to kilometers dybde. Og i jordens kappe, helt inde i jordens kerne, i mere end 2900 kilometers dybde, er der vand. Måske fra 5 og helt op til 130 gange det, som findes i havene*. Ingen ved det præcist. For ingen kan ikke rigtig forklare vandets oprindelse. Der er mere bare tale om vand fornemmelser.

Amazonfloden, Mississippi, Ganges, Yangtse og Nilen er alle en slags gigantiske vandårer, som snor sig omkring Jorden. I forhold til Nilen, som er den længste, kommer størstedelen af vandet fra den Blå Nil, der udspringer ved Tanasøen i Etiopien. Resten kommer fra Den Hvide Nil, der har sit udspring fra Victoriasøen i Uganda og passerer gennem Uganda og Sudan. De to floder støder sammen i Khartoum i Sudan og hedder derefter bare Nilen – og fortsætter gennem resten af Sudan og Egypten, før den munder ud i Middelhavet. En slags Jordens aorta – eller livline – som er mere end 6800 kilometer lang.

Vi troede, der var rigeligt vand. Hos os. Vi har hørt om tørke andre steder på kloden. Men pludselig er der ingen regn i dagevis – eller tegn på, at det kommer til at regne. Vi tørster alle – sommeren bliver støvet. I tørken bliver alting langsommere. Planternes vækst, bevægelserne, tankerne. Tørkeresistens er et ord, man må smage på. I tørke bliver livet anspændt og må strække sig – gøre sig umage for fortsat at være. Resistens er at modstå eller modsætte sig noget. Undgå. Tørkens livtagende kraft for eksempel. Det er nemt at blive bange. Pludselig knaphed. Stop. Stop. Begræns dit forbrug! Som en illusion hører man vandets rislen i skyggen en fredfyldt sommerdag. Men den fred, som er, virker tynd og flosset. Mangler blødhed – rummer ikke omsorgsfuldt nogen vand fornemmelser overhovedet.

Vandet på jorden er al tings forudsætning. Menneskekroppen består af cirka 60 procent vand. Vand findes i mange former. Helligt vand – vievand. Vand til renselse før bøn. Livets vand. I den kristne dåb er vandet symbol på en ny begyndelse. Vanddråben. Vand som den ultimative luksus i haven, som små oaser, som springvand, som den uendelige udsigt fra et hus ved kysten. Skønheden i vandet der springer – risler ud af en løvemund i marmor. Vand i lag. Måske vandtrapper. Uendeligt. Sanseligt. Masser af vand fornemmelser. 

God sommer!

*Jørgen Steen Nielsen, Vandet på Jorden er selve livets forudsætning – et mirakel hinsides fatteevnen, essay i Information, 30. juni 2023.