”Scener fra hjertet” med undertitlen ”Et liv med klimaaktivisme og Aspergers” hedder en bog skrevet af Greta Thunbergs mor, Malena Ernman. Bogen indeholder også tekster af Greta selv. “Scener fra hjertet” handler om familien Ernman/Thunberg. Men det er først og fremmest en fortælling om krisen, der omgiver og påvirker os alle. I en anmeldelse af bogen undrede en anmelder sig over, om der faktisk er en sammenhæng mellem det stressede menneske og den stressede klode? Det er nemlig en af bogens helt centrale pointer.
Man fristes til at sige: ja, selvfølgelig! Men det er jo nok ikke så selvfølgeligt……
Klimakrisen er et emne, som omtales igen og igen. Der går næsten ikke en dag, uden klimaets ubalance finder spalteplads. Ofte ledsaget af fotos, som viser oversvømmelser, afsmeltning, skader efter ekstreme storme, hedebølger og tørke. Jordens eller klodens tilstand er en betegnelse, som ofte bruges, når man vil beskrive klimakrisen, og hvor omfattende ændringerne er. De fleste af os er uhyggeligt bevidste om de synlige og altså ydre ændringer i klimaet. Men har klimaet en inderside? Er de mange eksempler på de omfattende ændringer i jordens tilstand en invitation til at se, at vi mennesker hænger sammen med alt andet liv på jorden? At det enkelte menneske og dets tilstand ikke står udenfor?
Digteren Inger Christensen har kredset om det emne i mange af de tekster, hun har skrevet. I essaysamlingen ”Hemmelighedstilstanden” (udgivet i år 2000) skriver hun bl.a., at der er:
”…….dem, der tror at mennesket med sit sprog står uden for verden, og dem der oplever, at et menneske med sprog er en del af verden; og at det derfor bliver nødvendigt at forstå, at idet et menneske udtrykker sig, er det også verden der udtrykker sig. Formodentlig hører vi alle sammen dagligt, at det er et udtryk for klodens tilstand, hvordan regnskovene lever og ånder. Men hvorfor skulle det ikke på samme måde være et udtryk for klodens tilstand, hvordan vi som mennesker lever og ånder og udtrykker os, f.eks. om regnskovenes tilstand. Vi skal vide, at vi ikke kan komme udenfor. Vi kan lade som om”.
(Inger Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, pp 44-45).
