Smitten har kronede dage. Smitten er grænseløs. Ja, smitten er faktisk en globalist. Smitten udfordrer os på alle vores svage punkter. Fællesskabet er et af de punkter, som lyser op i neon. Hvad enten vi vil det eller ej, så er vi fælles om smitten. Men har fællesskabet kronede dage her midt i smitten?
Smitten har kastet lys på mange forhold, ikke mindst den enkeltes forhold til fællesskabet, både det helt nære men også det store globale. Skal jeg sige ja til vaccinen, og gør jeg det i givet fald for fællesskabet skyld? Hvilke afsavn må jeg acceptere – for fællesskabets skyld? Og hvad hvis jeg ikke gør det? Udskamningen ligger lige for! Skal vi dele vores vaccine med udsatte mennesker i det globale syd? For det globale fællesskabs skyld? Eller for selv at undgå smittens mutationer?
Måske må vi erkende, at der faktisk ikke er ret meget, vi gør for fællesskabet skyld? Vi gør det meste for selv at undgå smitte – for selv at undgå lidelse. Smitten udstiller, idet den tager til i intensitet og bliver mere vedvarende, vores blinde pletter i relation til fællesskabet.
Suzanne Brøgger skriver i En forfatters dagbog 2010-2020 bl.a. om Coronaen:
Man kan jo ikke sige det højt, men jeg synes selv, at der er noget befriende ved, at virkeligheden nu gennemhuller kapitalismens blinde selvforelskelse med flybilletter til to kroner. I mange år har det været billigere at flyve til Spanien end at tage toget til Slagelse. Det vanvid er der pt. sat en stopper for. Coronakrisen viser, at den menneskelige race faktisk er i stand til at skifte gear – og at det gør en forskel, hvordan vi lever. Covid-19 er en advarsel og generalprøve på den omstilling, der vil blive nødvendig, hvis man vil være på forkant med alle de øvrige naturkatastrofer. Om vi ikke havde respekt for naturens kraft før, bliver vi fra nu af tvungne til det. (Kronede dage: 9. dag)
En debattør skrev forleden en kronik i avisen Politiken under overskriften Andres lidelse rører os ikke ret meget og reflekterede over det, at vi godt kan affinde os med andres lidelse, også når den bare er nogle få kilometer væk. Det siger noget om vores relation til fællesskabet. Empatien er bindemidlet og altså det, som kitter fællesskabet sammen, men det kniber åbenbart med empatien?
Skænderierne bryder ud i supermarkederne indenfor de ellers så pænt afmærkede striber, hvor folk står i kø med vidt forskellige opfattelser af, hvor livsfaren befinder sig, og med forskellige grænser for, hvad den enkelte kan rumme – mens alle er i samme båd……..
(Kronede dage: 10. dag)
Smitten er både den enkeltes ”lille spejl på væggen der” og det store globale spejl, som sender sin krystalklare refleksion tilbage til kloden. Måske kan vi bruge julepausen til hver især at reflektere lidt over vores relation til fællesskabet? Enhver handling har en universel dimension, siger Dalai Lama. Den erkendelse har potentiale til at blive tydeligere end nogensinde før. Fællesskabet har faktisk mulighed for at få kronede dage……
Glædelig jul og godt nytår
ønsker femininelivsprincip.dk
Citater fra:
En forfatters dagbog 2010-2020, af Suzanne Brøgger, Gyldendal 2021.
Kronik: Vi-kan-godt-viser-det-sig-igen-og-igen-affinde-os-med-andres-lidelse-nogle-få-kilometer-væk, Thomas Ubbesen i Politiken, 21. december 2021.
Skriv et svar