Priserne stiger på stort set alt. Fødevarer, metaller, mineraler, mikrochip, flyrejser, hårde hvidevarer, byggematerialer og kunstgødning. Også energipriserne stiger: naturgas, olie, kul, el, hvilket er en konsekvens af knaphed og opskruet global vækst efter Corona-pandemien. Ekstreme vejrforhold giver øget behov for opvarmning og afkøling – og medfører reduceret vind og vandkraft. Der tales som den store papirkrise, som kan få betydning for den fysiske bogs fremtid. Samtidig er der opstået logistiske flaskehalse i det globale forsyningssystem. Summa summarum: vi står over for knaphedens æra. Hvordan skal vi forholde os?
Det er økonom og tidligere ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, som i et interview i avisen Information beskriver ovenstående scenarie. Hvor han også fortæller, at OXFAM har beregnet, at de 22 rigeste mænd i verden har større velstand end alle Afrikas kvinder til sammen. Enhver kan jo sige sig selv, at en sådan ulighed er uholdbar. Vejen frem er omfordeling – eller sammenbrud, siger Jørgen Ørstrøm Møller. Det handler om overgangen til en ikke-materialistisk økonomi, total genanvendelse og mere global lighed, der peger mod en form for global styring. De på kloden, der i dag har størst velstand og størst ressourceforbrug, må acceptere en begrænsning og overføre en del af velstanden til dem, der har mindre. Vi kan ikke forvente, at vi – det vil sige en stor del af den vestlige verden – kan blive ved med at sidde på en levestandard, der er så mange gange højere end resten af verden.
Den knaphed, som vi ser lige nu, er altså ikke et overgangsfænomen i kølvandet på Corona-epidemien. Det er snarere et symptom på en langt dybere krise.
Knaphed er i familie med det at nøjes, at undvære, at udsætte behov, at være afholdende. Knaphed giver mindelser om askese – om afkald, som vi mest kender fra klostertraditionerne. Ja knaphed giver faktisk mindelser om nød og død. Når krybben er tom, bides hestene, siger et ordsprog. Med andre ord, når der er knaphed eller mangel på noget, opstår der konflikter mellem mennesker. Det har vi set masser af billeder af, særligt fra andre dele af verden. Men vi har også hørt om knapheden i England efter Brexit. Vi oplevede selv i begyndelsen af Corona-nedlukningen, hvordan trangen til at hamstre for at undgå at skulle undvære lynhurtigt brød ud, og hvordan der i en længere periode var udsolgt af udvalgte varer.
Vi gav ikke afkald, for det er ikke noget, flertallet for alvor kender til på vores breddegrader. Men noget kunne tyde på, at det er på høje tid, at vi frivilligt prøver kræfter med det at give afkald. Altså forsøger at gøre os erfaringer med en tilgang til livet, hvor vi giver afkald på at ville beholde det hele for os selv – frivilligt. Frivilligt afkald er forbundet med en indstilling til livet, som handler om forenkling, fordybelse og om medansvar for noget større end en selv. Er det mon overhovedet muligt?
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger et ordsporg.
Yoko Ono har fortalt, hvordan manglen på mad under 2. verdenskrig – og altså knaphed – bragte hende i kontakt med det flow og den energi, som fantasi og kreativitet rummer:
Det var under Anden Verdenskrig. Jeg var evakueret på en gård sammen med min yngre søster og bror, og en hjælper……Maden blev knap….Jeg var 11 år, men jeg var nødt til at tænke for min bror og søster, som var 9 og 3. Jeg opfandt en sjov leg for at opmuntre min bror og mig selv. Vi digtede og udvekslede menuer ud i den blå luft om den mad, vi kunne tænke os at spise. ”Hvad med ragout og bagefter isdessert”, kunne jeg foreslå. ”Så skal vi også have jordbærtærte”, sagde min bror. ”Jeg er helt mæt nu, er du ikke?”. ”Jo”, ville min bror svare, og så lo vi.
Hvad nu hvis knapheden er en invitation til at samle energien – til at rumme og fokusere – til at mærke, hvad der virkelig betyder noget? Hvad nu hvis knapheden er en invitation til et meningsfordybende liv – til at sanse og mærke, hvordan alting hænger sammen, mærke de andre og ikke bare sig selv og sine egne behov? En invitation til måske endda forestille sig en verden, hvor venlighed og følelsen af samhørighed er omdrejningspunktet?
“Lying on our backs, looking up at the sky through an opening in the roof, we exchanged menus in the air and used our powers of imagination to survive”…..”Since then, all my life, I have been in love with the sky. Even when everything was falling apart around me, the sky was always there for me. It was the only constant factor in my life, which kept changing with the speed of the light and lightening. As I told myself then, I could never give up on life as long as the sky was there…..”
Yoko Ono
*****
Indlægget er blandt andet inspireret af:
Et interview i avisen Information med økonom og tidligere ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller ”Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp”, 26. oktober 2021.
Bogen ”Dejlig er jorden – et essay om global verdensanskuelse”, af Jes Bertelsen, 2017.
Yoko Ono: citater fra bogen Acorn, 2013, og udstillingstekster fra udstillingen: Yoko Ono Transmissions, Kunsthal Charlottenborg 2017-2018.
Skriv et svar