Lyset bryder igennem lidt tidligere her en februar morgen. Skubber til en sovende glæde, som stille bobler. Vi har passeret Kyndelmisse – lysenes messe – som var en gammel kristen helligdag den 2. februar. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået. 40 dage efter jul og Jesu’ fødsel. Maria skulle i kirke til den traditionelle renselse efter fødslen. Selvom Kyndelmisse ikke længere er en officiel helligdag, så fejres lysets komme stadig både i kirken og på andre måder. Her i februar er der lysfestival i København…
Lyset indtager sine egne scener rundt omkring i byen i installationer med nye undersøgende former, lyskegler hen over byens tage og oplyste facader. Selvom om der aldrig er mørkt i byen, så er der en ny og anderledes invitation i lyset i lysfestivalen.
Mennesket har til alle tider været bevidst om lysets betydning for liv og overlevelse. Ingenting kan vokse, hvis ikke det var for solen og dens stråler. Lysets komme er blevet markeret med et væld af ritualer. Lyset er både skabelse og død. Lyset er den favnende glæde, som tager imod barnet, når det endelig forlader livmoderen. Og det siges at også lyset med sin intensitet og skarphed er det, som i dødsprocessen er det mest overvældende for den døende.
Lyset er reflekteret i sproget på rigtig mange måder – som indsigt (at se lyset) – som opmærksomhed (at se ting i et nyt lys) – som det der giver glæde og optimisme (et lyspunkt – lys i mørket). Uden lyset er det ikke muligt at finde vej – både helt konkret og i overført betydning.
Det begyndende forårslys inviterer de små løgplanter op af jorden. Erantis, vintergækker og snart krokus og påskeliljer. Den spirren er fyldt med glæde og håb. Halvdelen af vinteren er gået. Den indad- og nedad-vendte tid, som er så vigtig og nødvendig for nyt liv, er så småt ved at komme til sin ende for denne gang. Dagene er blevet længere. Livet kan ses i et nyt lys. I lyset…..
Skriv et svar