Når noget er autentisk, så forekommer det i virkeligheden – i sin originale, naturlige eller ubearbejdede form. Det er ægte – det er sandt. Et autentisk menneske er i sin natur ærligt, pålideligt, troværdigt, svarende til hvad det giver sig ud for. Dine ord og handlinger afspejler dine tanker og følelser. Der er overensstemmelse mellem indersiden og ydersiden. Du kan regne med dig selv – og andre kan regne med dig. Men hånden på hjertet – helt ærligt: sådan er det jo ikke altid. Hvordan mon det kan være?
Vi kender sikkert alle til det, at vi bagatelliserer det, der er ubehageligt at konfrontere. Som når det sker, at vi ikke handler i overensstemmelse med det, vi siger. Så sker det, at vi søger at ryste det af os – det var da heller ikke så vigtigt?
Sandheden har trange kår, siger man: ”Sandhed kan være en ordløs, næsten umærkelig viden. Den kan nemt overhøres og overdøves, når vanetanker og fastgroede overbevisninger cirkulerer i de kendte hjernevindinger” (Margit Rigtrup, kap. 3)
Man kan sige, at det autentiske og sande fordrer både nærvær og åbenhed – at man er parat til at slippe forudindtagede holdninger og overbevisninger om, hvordan man mener, noget burde være. Man kan sige, at det autentiske og sande gødes af en forfinet opmærksomhedskvalitet. Opmærksomheden har potentiale til at åbne til noget større: ”It gives birth to insight, innovation and skillful action. Something fresh crystallizes out of open perception that can then be put into action. We call this action a ’true move’. The insight that arises from this place can energize significant action in the world – action aligned with greater meaning and purpose” (Arawana Hayashi – se link: arawanahayashi.com).
Det ærlige og autentiske har altså en kropslig forankring – vi kan mærke det som en intuitiv fornemmelse eller kropslig vibration, når vi støder på mennesker, som ikke indgår troværdigt i det relationelle møde. Når vi mærker, at der mangler ro, indre kerne, og afklaring. Når vi mærker, at vi ikke er fælles om opmærksomhedsfeltet.
Det autentiske menneske har mulighed for at foretage ‘a true move’ til hver en tid: ”A ‘true move’ could be something spoken or an action taken. It is creative, powerful and perfectly in harmony with the situation. Everything – our minds, bodies, and external situations – is constantly changing. Therefore, in order to remain in harmony with current reality a true move must be agenda-less”.
Det autentiske forudsætter altså en indstilling, som er ‘uden dagsorden’ – og der ligger nok den største udfordring. Fordi som mennesker handler vi jo kun sjældent uden dagsorden?
David Whyte skriver i sin tekst om ‘honesty’/ærlighed, at det er angsten for tabet, for at miste relationer eller måske position, i sidste ende måske angsten for døden, både i konkret og overført betydning, der er drivkraften bag uærligheden i dens forskellige afskygninger.
“Honesty allows us to live with not knowing. We do not know the full story; we do not know who is at fault or who will to carry the blame in the end. Honesty is not a weapon to keep loss and heartbreak at bay, honesty is the outer diagnostic of our ability to come to ground in reality, the hardest attainable ground of all, the place where we actually dwell, the living, breathing frontier where there is no realistic choice between gain or loss”.
Det enkelte menneskes handlinger spreder sig som ringe i vandet og har universelle dimensioner. Det enkelte menneskes handlinger sætter sine aftryk i systemerne – familie, lokalsamfund, institutioner, ja selv nationer kan optræde autentisk og invitere til ærlige dialoger samt skabe systemer, som understøtter dette – eller det modsatte. Som når friheden til at forsamles og også ytre sig begrænses. Så hånden på hjertet: det har betydning, at vi øver os i at skabe overensstemmelse mellem indersiden og ydersiden. Det har betydning, at vi træner et ’true move’. Igen og igen. Også når vi igen har trådt forkert. For hvad er alternativet? Helt ærligt?!
”Når man er i kontakt med kærlighed til indre sandhed, vil det intelligente hjerte opfange, hvornår det er sandt og konstruktivt at udtrykke det, man ser, og hvornår det blot skal holdes i en ordløs ikke-dømmende bevidsthed”
Citaterne er fra:
Det intelligente hjerte, af Margit Rigtrup, 2018.
Consolations, David Whyte, 2014
Arawana Hayashi
Skriv et svar