Et menneske, som er helhjertet, er begejstret og oprigtigt – og går op i noget eller ind til noget med hele sit hjerte. Uforbeholdent. Et menneske, som går helhjertet ind for noget, er entusiastisk og ildfuld. Ofte bruges ordet til at beskrive, hvordan et menneske forholder sig til en bestemt og afgrænset sag. Men er det også muligt at leve livet helhjertet? Og hvad indebærer det i så fald?
Der findes mange eksempler på mennesker, som med stort følelsesmæssigt engagement forpligter sig i forhold til nogen eller noget. Som dybt, inderligt, utrætteligt og uforbeholdent dedikerer sig og forfølger en sag længere og mere intenst end de fleste. Man omsætter sin energi med et helt særligt fokus. Det at gå helhjertet ind for en sag bliver nogle gange til et virke – altså noget man bruger en stor del af sin tid på. Også selvom man måske ikke har truffet bevidst beslutning om det.
Selvom man har den bedste hensigt, kan et helhjertet engagement kamme over og blive rigidt. For når man meget ivrigt og med udelt opmærksomhed arbejder for en sag, så er der en fare for, at man også bliver rigid. Det høje ambitionsniveau kan bevirke, at der indfinder sig en strenghed. Som måske giver sig udslag i, at man holder meget omhyggeligt øje med, at noget udføres på en bestemt måde og følger bestemte regler eller principper. Man tillader ikke afvigelser. En strenghed, som konsekvent ser bort fra alt overflødigt og koncentrerer sig om det, som anses for det egentlige, centrale og væsentlige. Når strengheden kommer til udtryk, gemmer der sig implicit i det helhjertede engagement en kompromisløshed, ja faktisk en ubarmhjertighed. Mange af os har måske en forestilling om, at livet i kloster rummer elementer af dette. Men den strenge kompromisløshed kan også komme til udtryk, når mennesker engagerer sig i store og fælles problemstillinger. Et eksempel kan være det, som af mange kaldes klimakampen.
Det synes altså som om, at hvis man skal undgå, at det at leve livet helhjertet kammer over i streng kompromisløshed, så fordrer det en særlig opmærksomhedskvalitet. Som med hjertet i centrum er rummende, inkluderende og favnende. Og finmasket. Som gør mødet mellem det helhjertede engagement og verden blødt, ægte, sansende, sandt og sårbart. For når man på den måde helhjertet og autentisk møder verden, så øges både nærværet og også sårbarheden – som vi jo så ofte forsøger at skærme os mod. Men at leve livet helhjertet indebærer, at man accepterer, at sårbarheden er et livsvilkår. Som den irske digter David Whyte med stor klarhed formulerer det:
“To forge an untouched, invulnerable identity is actually a sign of retreat from this world; of weakness, a sign of fear rather than strength and betrays a strange misunderstanding of an abiding, foundational and necessary reality: that untouched, we disappear“.
(David Whyte: “Touch”, i Consolations (The Solace, Nourishment and Underlying Meaning of Everyday Words, 2015)
