Når man sætter sig med strikketøjet og mærker garnet glider gennem hænderne, så samler energien sig, der opstår en særlig ro, og ofte er det muligt at forbinde sig med den tråd, som gennem årtusinder har udgjort trenden mellem strikkende kvinder i snart sagt alle kulturer og verdensdele. På en god dag er der kontakt til den kreative kilde. Men hvad er egentlig kreativitet? Og hvad skal der til, for at man kan skabe rum for den kreative proces?
Når man sætter sig med strikketøjet, garnet glider gennem hænderne, og pinde og masker finder sammen i et gnidningsløst flow, så får noget form – eller det tager form. Noget vokser frem. Selv om det jo umiddelbart handler om strikketøjet, så det er ikke ualmindeligt at høre strikkende fortælle, at den kreative handling har en helende funktion. At det at strikke kan være sorgbearbejdende for eksempel. Hvilket antyder, at selv om kreativiteten ofte kun er rettet mod det, som den beskæftiger sig med, altså det at stikke, tegne eller male osv. – så inviterer den kreative handling også til noget større.
Kreativitet er nærvær, siger forfatteren Peter Høeg – den forudsætter nærvær – ikke en erindring om eller tanke på. Det ved enhver strikkende, for lige så snart opmærksomheden forlader strikketøjet, så tabes masken, eller man strikker forkert – og der må trævles op. Implicit i det nødvendige nærvær er en tidsopfattelse, som sjældent er hurtig og lineær men snarere cyklisk. Kontakten med kreativiteten vil åbne for dybdetid, hvis det langsomme tempo værdsættes. For at det kan ske, er rammen for den kreative proces vigtig, og her kommer atelieret ind i billedet.
For atelieret, også forstået som den arbejdsplads, hvor den kreative proces skal udfolde sig, er helt afgørende. Og kravene til atelierets indretning er selvfølgelig ganske personlige og derfor forskellige. I udsendelsesrækken ”Kunstnerkolonien” ankommer billedkunstneren Kirsten Justesen, i jagten på det perfekte atelier, til det atelier, som hun skal låne i 14 dage. Der er rigtig mange ting i rummet – og hun udbryder: ”her er støjende…..jeg kan næsten ikke få vejret, mit visuelle vejr altså…..”
Min gode veninde Kaja Storeide har netop etableret sit eget atelier. Kaja ser det som et atelier for livsudtryk. Her er det blandt andet intentionen, at der skal skrives…
Jeg har spurgt Kaja, hvordan ideen til at etablere et atelier kom?
”Det har gjennom tid vært en fremvoksende erkjennelse av, at jeg savnet mer rommelighet eller space omkring kreativ konsentrasjon og fordypelse. De vanlige leverommene opplevdes for trange. Jeg merket også at det var lett å utsette det kreative, når jeg måtte etablere det rommet, og så rydde bort det jeg holdt på med, hver gang. På et tidspunkt ga jeg meg selv lov til å ønske et eget rom for det skapende. For meg var det noe nytt; å ønske meg noe som jeg slett ikke så muligheten for å kunne virkeliggjøre. Så kom en nattlig drøm, hvor jeg møtte en svært kreativ venninne. Hun bodde i et stort overmøblert hus i barokkstil, sammen med en mann, som hun ikke var fornøyd med. I drømmen var min respons; hvis jeg hadde hatt et så stort hus, ville jeg laget et atelier! Slik ble jeg oppmerksom på at jeg lengtet etter et atelier! Kort tid etter, overraskende, åpnet muligheten seg, så atelieret kunne bli realitet… Det å kalle det atelier er en øvelse i å stå i det… jeg er jo ikke kunstner….og det er så lett å nedvurdere sin egen kreativitet…”
Hvad har været det vigtigste i processen med at indrette dit atelier?
”Det viktigste har vært opplevelsen av takknemlighet og glede – ja, faktisk også følelse av omsorg. Jeg har lyttet inn til hvordan jeg vil ha det. Og til hva rommet kaller på. Fargene – den grønne fargen og den varme orange. Møbleringen. Det skal ikke fylles opp, slik at følelsen av rommelighet går tapt. Det har underveis vært en finstemt dialog mellom meg og rommet. Når jeg fant det rette og opplevde at det stemte, da ble liksom rommet og jeg glad for det, sammen”
Et atelier skal danne rammen for en kreativ proces – hvad er det i dit atelier, som inviterer dig til den kreative udfoldelse?
”Bøkene. Litteraturen som har funnet plass her, minner meg om det som betyr mest for meg. Om meningen, eller intensjonen. Om selve forbundetheten inn i det som er større. Rommet i seg selv inspirerer. Rommeligheten er betydningsfull. Det er plass til kroppen. Til bevegelse. En seng å slappe av på. Kunne lytte til musikk. Møte mennesker digitalt. Å ankomme atelieret åpner noe, opplever jeg…”
Kaja slutter med at reflektere over det at bringe det indre rum og det ydre konkrete rum i samsvar eller samklang. Her får udsigten betydning – fra sit ateliervindue ser hun skoven og åsen i horisonten – og også Gygrestolen, som er en sagnomspunden klippeformation i Telemarken…….
🧶 🧶 🧶
Når man sætter sig med strikketøjet, og garnet glider gennem hænderne, så sætter man sig blandt kvinder, som gennem generationer og på tværs af kulturer har skabt rum for den kreative proces. Maske efter maske gentager man bevægelsen og trækker tråde mellem strikkende kvinder i snart sagt alle kulturer og verdensdele. Maske efter maske øver man den strikkendes sprog, og den kreative gentagelse bliver omdrejningspunktet i et stort fælles projekt, hvor den enkeltes skabende nærvær genererer en måske subtil men kreativ synergi…….
Inspirationen til denne blog er blandt andet hentet fra samtaler med Kaja Storeide, en podcast med Peter Høeg (mod-kreativitetens-kilde), og udsendelserne ”Kunstnerkolonien” på DR TV.
Skriv et svar