Skovbadning – eller shinrin-yoku som det hedder på japansk – er et fænomen, som vinder frem verden over. Skovbadning handler ikke – som man måske kunne tro – om at bade i en skovsø, men derimod om at bade sig i skovens atmosfære eller at optage skoven gennem sanserne. Det handler om blot at være i naturen og om at komme i kontakt med den ved at se, høre, smage, lugte og mærke den. Men hvordan gør man faktisk det, og hvorfor er det en god ide?
I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i store byer, og i takt med at byerne verden over vokser, kommer vi længere og længere væk fra naturen. Vi tilbringer størstedelen af døgnets timer indendørs, og mange af timerne bruger vi foran en skærm. Generelt er vores fysiske og mentale helbred udfordret.
Skovbadning eller shinrin-yoku – shinrin er det japanske ord for skov, og yoko betyder bad – har i århundreder været en del af japanske kultur. Men Dr. Qing Li, som forsker i skovmedicin, har nu dokumenteret, at tid med træer virker mod en lang række fysiske og mentale lidelser. Tid med træer kan reducere blodtrykket, nedsætte stress ved at stimulere det parasympatiske nervesystem, afhjælpe depression og løfte humøret. Skovbadning kan gavne søvnen, øge koncentrationsevnen og energiniveauet, og det ser tilmed ud til at have en positiv indvirkning på vores immunforsvar. Det kan man læse om i bogen ”Ind i skoven – Skovbadets kunst og videnskab”. Dr. Qing Li beskriver her, at det blandt andet er de såkaldte fytoncider, altså træernes naturlige olier, som udgør en slags aromaterapi og påvirker skovbaderen positivt, når luften indåndes, og man dufter til skoven.
Skovbadning handler om at være mentalt tilstede i naturen og bruge sine sanser. Lægge mærke til lydene, lyset, dufte og mærke omgivelserne. Skovbadning er ganske enkelt at: være stille og lytte til lydene, nyde duften af jord og blade, trække vejret dybt og røre ved træernes bark. Måske gå barfodet rundt og smage på et blad, lægge sig ned og kigge op i træernes kroner, dyppe tæerne i rislende vand med mere. Skovbadning er med andre ord at lukke skoven ind.
Måske bor du et sted, hvor der ikke lige er skov i nærheden. Men ifølge Dr. Qing Li, som selv bor i Tokyo, har man faktisk ikke engang brug for en skov. Man kan dyrke skovbadning overalt – i en park eller i sin have. Find et sted med træer og kast dig ud i det! Og 2 timer en gang om måneden er faktisk tilstrækkeligt til, at man kan opnå skovbadets positive virkninger…..
Shinrin-yoku – skovbadning – er et fænomen, som vinder frem verden over. Ordet ”shinrin-yoku” er netop blevet optaget i Den danske ordbog, hvor det beskrives som: gåtur i skoven som en form for terapi. Flere og flere danskere praktiserer skovbadning for på den måde at skabe modvægt til en travl og stresset hverdag. Kursus i skovbadning udbydes nu af aftenskolerne, og man kan også uddanne sig til skovbadsguide. For et par måneder siden åbnede Danmarks første skovbadeskov, Søbakke Skovbadeskov ved Tilst, nordvest for Århus, hvor den besøgende inviteres til at aktivere sanserne og sætte hjernen fri i skovens rum.
Men søger man steder til skovbadning, så bør man nævne et af de mere specielle af slagsen, nemlig Skovsnogen, også kaldet Deep-Forest-Art-Land. Her er forskellige kunstværker placeret rundt omkring i skoven. Skovsnogen præsenterer sig godt nok ikke som et sted for skovbadning. Men når man går rundt i skoven blandt de mange kunstværker, så er der rig mulighed for at skovbade, fordi det enkelte værk skærper oplevelsen af nærvær og tilstedeværelse i skoven. Og lytter man til Dr. Li, så tyder meget på, at vi alle bør prøve kræfter med skovbadning:
”Vi er en del af naturens orden. Vores rytmer er naturens rytmer. Når vi langsomt slentrer gennem en skov og ser, lytter, lugter, smager og mærker, så afstemmer vi vores rytmer med naturens. Shinrin-yoku er som en bro. Det åbner op for vores sanser og skaber forbindelse mellem os og naturen. Og når vi lever i harmoni med naturen, kan helbredelse begynde. Vores nervesystem kan nulstilles, vores krop og vores sjæl kan genfinde deres optimale indstillinger. Når vi ikke længere er ude af trit med naturen, men igen lever i takt med den, bliver vi revitaliseret og fornyet. Vi tilbagelægger ikke nødvendigvis store afstande, når vi går i skoven, men fordi vi kommer i kontakt med naturen, fører shinrin-yoku os hele vejen hjem til dem, vi er.” (Ind i skoven – skovbadets kunst og videnskab, side 20)
Inspiration er hentet fra bogen: Ind i skoven – skovbadets kunst og videnskab, af Dr. Qing Li, Gyldendal 2019, samt fra besøg til Skovsnogen Artspace, august 2021 (se: deepforestartland).
5. september 2021 at 11:23
Jeg heier på alt som kan være med å styrke vår forbindelse til naturen!
Som norsk, nordkvinne- med skogen rett utenfor døren og hyppige vandreturer i skogsrommet; kan ideen om skogsbading tilføre meg noe nytt?
Den styrker fokuset på at det er vandringen i seg selv og nærværet underveis som er målet. Bevisstheten om å knytte relasjoner til skogens levende skapninger, forskjellig fra min egen art, den øker- og kan øves mer i praksis.
Selve fenomenet « å bade» kan også gi noen andre assosiasjoner enn « å vandre». Det kan bringe oppmerksomheten enda mer inn mot sanse- og følelsesopplevelsen mens jeg går. Det lekfulle og gledesfylte aspektet ved å være i skogen, kan styrkes.
Men altså, som den nordkvinne jeg er – betegnelsen blir fortsatt skogsvandring eller tur i skogen 🙂