En pause er et mellemrum, et ophold, et helle, hvor en aktivitet eller en proces midlertidigt bringes til standsning og ligger stille. Pausen er et hvil, et frikvarter, et pusterum, en tilbagetrækning – ja faktisk en mellemtilstand. Pausen er ofte et kortere tidsrum, men pausens varighed er ikke nødvendigvis dens væsentligste kvalitet: pausen rummer en mulighed for at bryde den vanemæssige gentagelse…..
I pausen samles energien, og pausen rummer en invitation til fordøjelse og fordybelse. I en samtale er pausen en mulighed for at fordybe lytningen. For i mellemrummet mellem det talte og den lyttendes reaktion er der stilhed. Som inviterer til, at det allerede erkendte – det forudindtagede – træder til side. Og i åbningen kan der opstå en ny erkendelse, som er langt dybere forankret end blot en intellektuel forståelse. Pausen har på den måde potentiale til at fordybe kontakten mellem de samtalende.
I pausen sænkes tempoet – man dvæler og tanker op. Årstiderne forløber sådan, at der om efteråret og vinteren er en pause i væksten, hvor der er fokus på kultivering, modning og forberedelse af frø og løg til spiring. Døgnet har et vist antal vågne timer, før søvn og hvile er nødvendig for regenerering. Men pausen kan også være helt subtil som for eksempel det lille ophold i åndedrættet, som er, når udåndingen er slut, og indåndingen endnu ikke er begyndt. Pausen minder om, at livets organiske processer har en cyklus – en rytme – hvor pausen netop er forudsætningen for fornyet aktivitet.
Pausen har potentiale til at skærpe opmærksomheden. På japansk bruges ordet ma om pause, men i brugen af ma understreges relationen mellem det, som pausen forbinder: toneintervallet – altså afstanden mellem to toner – for musikeren; det fysiske rum – altså rummet mellem væggene – for arkitekten, og den japanske skuespiller bruger ordet ma som udtryk for timingen af mødet mellem kroppens potentielle energi og den udløsende bevægelse. Det japanske ord ma minder om, at pausens potentiale forøges, når man retter opmærksomheden både mod selve pausen men også mod relationen mellem det, som pausen forbinder.
Pausens nødvendighed overses ofte, og man kan i mange sammenhænge få indtryk af, at pausen blot skal overstås. Der er tidspunkter og rammer, som er mere befordrende for pausen end andre. At opholde sig i naturen – gerne stor natur – opleves af mange som en invitation til at sænke tempoet og dvæle i nuet. Der er bygninger og rum, som indbyder til at stoppe op og fordybe – for nogen er det kirkerummet, for andre er det kunstens rum, eller et helt andet rum, som skaber et ophold – en åbning – en sprække mellem det, vi kom fra, og det vi skal til. Et ma.
Julehøjtiden og tiden omkring nytåret inviterer os til at stoppe op og hver især søge vores pause-tid og rum. For opmærksomt at tage ophold i mellemtilstanden og undersøge pausens potentiale. For pausen er en forudsætning for både fornyet liv og fortsat udvikling: uden pausen opstår der ikke den åbning, som gør det næste trin muligt!
Glædelig jul ønsker femininelivsprincip.dk
Teksten er bl.a. inspireret af en kort tekst: Ma: A ”Usefully Useless” Thing, af Sen Soshitsu XV (i Chanoyu Quarterly, no. 46) og af en rejse til Grønland, oktober 2019.
