Vi befinder os i en kreativitetskrise, kunne man forleden læse i Politiken. Vores kreativitet, forstået som evnen til at få nye ideer og udtrykke dem, er for nedadgående, viser forskning. Og årsagen? Vi har for travlt! Og når vi ikke har, glemmer vi at give os selv tid til at tømme hjernen. Vi stikker hovedet i en skærm i stedet for at gå en lang tur eller stirre ud i intetheden. Det er jo nærliggende at spørge, om det kun er travlhed, som blokerer for kreativiteten? Hvad der skal til for at genoplive kreativiteten? Hvordan kommer man på sporet af den kreative puls?
I det seneste blogindlæg: At skabe rum for den kreative proces blev forfatteren Peter Høeg citeret for at sige, at kreativitet er nærvær – den forudsætter nærvær – ikke en erindring om eller tanke på.
Kreativitet er en helhedshandling, hvilket betyder, at kreativitet ikke er mental, men en handling i betydningen: en måde at være i verden på. Hvis man vil fordybe og udvikle den måde, man er kreativ på, så skal man VÆRE kreativ. Det er noget, man skal give plads i hverdagen. Kreativitet er ifølge Peter Høeg en manifestation af hele det menneskelige væsen. Bevægelsen i den kreative proces er dobbelt: den er dels rettet udad mod formgivningen, og den er dels rettet indad mod det, som Peter Høeg kalder kilden.
For at få adgang til kilden, må den indre tavle viskes ren for larm – man må prøve at komme til stede. For den kreative puls er karakteriseret ved at være et flow i nuet. Det gælder både det, man kan kalde den basale kreativitet – som vi beskæftiger os med her – og også det, som Peter Høeg kalder den tematiserede eller professionelle kreativitet. For at skelne mellem de to, kan det måske hjælpe at tænke, at den første – den basale kreativitet – ikke nødvendigvis behøver et publikum, og hvis den gør, så bare et lille publikum?
“Creativity is one of those intimidating words, like artist, musician, unreachable. We think of ourselves as being ‘a creative type’ or not, as if it were a quality bestowed on the chosen few. But if we decolonize the word and take it back to its true origins, we find the Latin root crescere, a word which means to come forth, spring up, grow, thrive, swell. Like the crescent moon creativity is the living impulse in each of us which continually begins again”, skriver den engelsk-canadiske forfattter Toko-pa Turner i bogen: Belonging (2017).
For at komme på sporet af den kreative puls har skriverne af dette indlæg sat sig for at lave en mini-antropologisk undersøgelse af egen kreativitet. Vi har forsøgt at lytte ind til vores kreative erfaringsverden, guidet af følgende spørgsmål:
- Det historisk biografiske spor – hvordan kom kreativiteten ind i livet?
Du kan ikke tegne! Du kan ikke synge! Slik oppfattet jeg omgivelsenes responser gjennom barndom og oppvekst. Responsenes betydning var at jeg ikke var flink til å etterligne, til å kopiere; få tegningen til å se realistisk ut, og melodien til å lyde rent.
Hvis det at kunne tegne
er at gengive noget
så det ligner ret præcist
så kan jeg ikke tegne
Men jeg har altid været
optaget af farver og materialer
og sammensætninger
Har syet, strikket og leget
Fuld af ideer
Det er omsorgspersonenes oppgave å tolke og forstå barns livsuttrykk. Barns første tegninger kalles «hode-foting», kroppen mangler. Mor! Bil! Ku! Sier barnet mens det peker på tegningen. Vi ser og bekrefter, selv om vi slett ikke ser det barnet ser. Kanskje fødes vi alle som små Picasso’er? Kreativitet er en naturtilstand. Ødelegges den under byrden av å skulle etterligne virkeligheten, slik voksne ser den, og snart også barna? Utviklingsmessig skjer den første læring gjennom kopiering eller etterligning. Skjer det i virkeligheten allerede der, for mange av oss, en avlæring av det som faller oss naturlig? Gleden over det kreative uttrykk dempes eller forsvinner. Hvor blir den av?
Ejer en skaftevæv med 12 skafter og 1,5 m kam
Troede engang jeg skulle være væver
Elsker garn
Troede engang jeg skulle være fårehyrde
Ejer en spinderok – og masser af strikkepinde
Livskriser, symbolspråket og skapende virksomhet skulle vise seg å bli omdreiningspunkt for min vandring og bevegelse videre. Erfare traumatisk tap og sorg. Gjennomleve utbrenthet. Reise gjennom underverdenen. Nød lærer naken kvinne å spinne. Reise seg som Fugl Phønix fra asken. Forvandle gråstein til gull. Etablere egen skapende virksomhet som veileder i andres liv. Søke ukjente stier. Oppdage kunsten å gå seg vill. Finne hjem i meg selv. Erfare forbundethet med alt liv, og øve det som væremåte i praksis. Møte en flokk der alles stemmer er like verdifulle, og vi er sammen i skapelsen.
- Her og nu i praksis – hvad sker der, hver gang man har en intention om at udfolde noget kreativt?
Hos meg er prosessen med å åpne inn mot det kreative ofte knyttet til fysisk bevegelse og vandring på stier og veier, i forskjellige landskap. Det kan være i nærskogen, på fjellet, på en landevei eller i en by. Da melder kreative impulser seg ofte spontant. Ofte stopper jeg opp og noterer. Da er jeg litt sånn tapt for denne verden; oppslukt.
At strikke er at forbinde noget, som allerede eksisterer
– en maske – med noget, som skabes i øjeblikket
– en ny maske, hvorved et nyt udtryk bliver til.
Sådan er det også for den skrivende, der forbinder
ordene på stadig nye måder, så de bliver til nye udtryk.
Som måske gør indtryk.
Møter med mennesker. Møter med andres muntlige uttrykk, tekster og bilder. Møter med formasjoner i naturen. Møter med eksistensielle temaer. I samtaler. Alt som berører kan sette en kreativ bevegelse i gang, er min erfaring. Det er vanskelig å beskrive dramaturgien, fordi prosessen ikke er lineær. Den er nok mer sirkulær. Tiden stopper og oppleves som dybde. Kreativitet skjer. Den finner sted. Hvis jeg finner sted. Hvis jeg har ankommet stedet, så kan kreativiteten finne meg. Det er tett forbundet med kapasiteten til å lytte, til dyp lytting.
Drømmer om at kunne være skrivende
En større del af min vågne tid
Drømmer om at mine små tekster
Kan vække læserens opmærksomhed
Så det langsomme, rummende og cykliske
Får mere plads i det nære
Og også på en større skala på sigt
Oplever en frustration i forhold til at lykkes
Med at skabe tid til at være skrivende
Og nå og berøre et publikum
De siste par årene har jeg funnet inspirasjon i metaforene playful wanderer* og playful wonderer. Det er den lekfylte innstillingen jeg øver på i den kreative prosessen. Den er til stor hjelp med tanke på å overskride blokkeringer og motstand. Den oppleves som massasje av barrierer som prestasjonsangst og frykt for å gå i møte med det blanke lerret og bevegelsen inn i det ukjente. Åpningene jeg opplever inn mot det spontane kreative hverdagsflow, næres av denne innstillingen. De lekfulle erfaringene kan jeg ta med meg inn i de mer arbeidskrevende og målrettede kreative prosessene. De som må besluttes og viljestyres. De som krever bevisst rammesetting. Det er her atelieret kommer inn i bildet og inviterer til å ta kreativiteten enda mer alvorlig.
***
Hvad der skal til for at genoplive kreativiteten? Vores mini-undersøgelse af egen kreativitet blev i sig selv en kreativ proces – både for hver enkelt af os i tekstskrivningen, men også da vi vævede vores tekster sammen.
Afslutningsvis kan man spørge, hvorfor det overhovedet er vigtigt at komme på sporet af den kreative puls? Toko-pa Turner skriver:
“Whether we are inventing a new recipe, combining outfits, or simply looking at things in a new way, we are compelled to recreate our world again and again. When things get too stagnant or comfortable, we begin to feel restless and wild. Our vitality is inextricably bound up with creativity. The instinct to create is what keeps life pulsing through our veins…….I believe we have more than enough creativity to solve the problems of our times, but we have to make a perilous trek into the wilderness within to reclaim it…….”
Det handler altså om overlevelse – om vores allesammens overlevelse vel at mærke. Og om her i kreativitetskrisen at give det kreative massage, så pulsen igen kan mærkes i venerne….
***
Dette indlæg er samskabt af: Kaja Storeide og Marianne Bo Paludan
Inspiration og citater:
Artikel i Politiken: Vores kreativitet er styrtdykket ifølge studie – og ekspert har et bud på hvorfor, 10. juli 2021,
En podcast med Peter Høeg (mod-kreativitetens-kilde),
Belonging, bog af Toko-pa Turner, 2017.
* Inspireret af den finske kunstner Elina Brotherus’ udstilling på Sorø Kunstmuseum i 2019: Playful Wanderer.
Skriv et svar