Jeg er begyndt hos en ny yogalærer, hvor øvelserne ofte inviterer til, at jeg skal strække mig længere og på andre måder, end jeg er vant til. Jeg kan mærke, at jeg må bevæge ud af min “comfort”-zone for at kunne lave øvelserne. Ud i “challenge”-zone. Det kan jeg også mærke i dagene bagefter – sener og muskler er virkelig blevet strakt. Og er ømme. Fordi jeg har strakt mig længere, end jeg plejer. Men hvorfor skal man egentlig strække sig længere?
Yoga har helt umiddelbart med den fysiske smidighed at gøre – men den fysisk smidighed udvikler sig bedst i tæt samspil med den mentale smidighed. Man kan sige, at det begynder med, at man beslutter sig for at forsøge at strække sig længere. Så opdager man på et tidspunkt i processen, om det faktisk er muligt – om man evner at strække sig længere.
Man kan være heldig at opleve, at man også strækker sig i tid. En slags kropslig tålmodighed, hvor man strækker sig i en slags ikke-gøren. En afventende strækken, hvor man slipper ambitionen om at kunne strække sig længere – mens man måske ligesom lader åndedrættet smyge sig om de spændte sener og muskler. Åndedrættet er helt centralt og hjælper en til at blive opmærksom på det gunstige øjeblik, hvor energien i strækket kommer i kontakt med et flow. Og pludselig kan man strække sig længere, end man troede – eller længere end man kunne sidst.
At strække sig længere kan også forstås i en ikke-fysisk forstand. At strække sig længere er også at kunne favne mere. At strække sin rummelighed. At udvide den. Så det, der er forskelligt fra en selv, ikke bliver holdt på afstand. Blot fordi det er anderledes. Den fysiske og mentale kerne, som yogaen træner, er forudsætningen for det, man kan kalde social smidighed.
Ny forskning viser, at rigtig meget i yogatræningen centrerer sig om vagusnerven – eller den 10. kranienerve, som den også kaldes. Vagusnerven styrer det parasympatiske nervesystem, som omfatter hvile og fordøjelsesprocesser samt regulerer puls og fremmer afspændte og beroligende tilstande. Vagusnerven påvirker halsmusklerne omkring stemmen samt ansigtsnerverne, der styrer mimikken. Som har afgørende betydning for vores sociale samspil og smidighed.
Der er altså mange grunde til at forsøge at strække sig længere. Både på det personlige plan, men også på det sociale plan. Og i relation til det fælles kollektive er der mere end nogensinde behov for, at vi træner vores smidighed, altså vores evne og vilje til at tilpasse os eller tage hensyn til skiftende forhold og betingelser.
For vi lever i en krisetid – en global pandemi er på retur, men vi har alle måttet strække os langt for at komme her til. Undvære. Give afkald på ting, vi har taget helt for givet. Lige nu er der krig – og en af konsekvenserne er høje energipriser og forsyningsproblemer. For slet ikke at nævne de enorme udfordringer i relation til klima og biodiversitet……
Jeg vil fortsat forsøge at strække mig længere, også selvom det betyder, at jeg må bevæge mig ud af ”comfort-zone” – med ømme lemmer og nye mentale spor til følge. For der synes at være al mulig grund til at forsøge at strække sig længere …..
Glædelig jul
ønsker
femininelivsprincip.dk
Skriv et svar