Korona – eller det latinske corona – betyder krans eller ring – og beskriver den yderste del af solens atmosfære. Solens corona er som regel usynlig set fra jorden, men den kan ses ved total solformørkelse som en hvid, lysende ring. Solens aura. På det seneste har corona fået en ny betydning. For corona beskriver også den virus, som havde sit udbrud i Kina i begyndelsen af januar – og som meget hurtigt har understreget verdens forbundenhed ved nu at have smittet mennesker på tværs af stort set alle grænser. Coronaen er blevet en pandemi og har potentiale til at udløse sammenbrud. Bekymring og ængstelse er uden tvivl ”corona-sprog”. Uvisheden er frygtindgydende, men har coronaen også andet på hjerte?
Vi mødes og sætter større aftryk på hinanden, end vi nok egentlig er opmærksomme på. Coronavirus er meget smitsomt og for at undgå, at vi sætter ”virusaftryk”, instrueres vi nu i at holde afstand til hinanden. Både geografiske ved at reducere antallet af rejser og slet ikke at rejse til lande med et stort antal smittede. Men også fysisk ved ikke længere at give hånd, knus og kys. Vi skal vaske og spritte hænder, undgå større forsamlinger – og i det hele taget ændre vores vaner for at undgå smitte. Coronaen har i bogstaveligste forstand lagt sin ring om det enkelte menneske.
En corona-smittet kan ofte få hoste og åndedrætsproblemer – og også lungebetændelse. Åndedrættet eller respirationen skaber sammenhæng og balance i kroppen gennem indånding og udånding. Meget syge corona-patienter kan få brug respirator – altså hjælp til at trække vejret. Verden over frygter hospitaler at løbe tør for respiratorer. Så kan patienter ikke få den nødvendige behandling. Det er livstruende – døden lurer. Mange er allerede døde.
Ligesom det enkelte menneske har samfundet sin respiration – sit åndedræt, som i form af produktion, økonomi, handel og transport skaber sammenhæng. Hvis mennesker kun må forsamles i mindre grupper, hvis skoler og arbejdspladser lukkes, hvis den økonomiske aktivitet og transporten reduceres, ja så udfordres et samfunds balance og sammenhængskraft. Når samfund er nødt til at lukke ned, så lurer sammenbruddet.
Coronaen er en slags global solformørkelse, som trækker den fælles lidelse frem i lyset. Coronaen lægger sin krans – døden lurer!
Vi opfordres til handle ansvarligt og hver især gøre, hvad vi kan for at reducere corona-smitten. Den enkelte må give afkald af hensyn til helheden. Vi må passe på hinanden. Vi opfordres til at tage medansvar, sådan at situationen ikke forværres, for medansvaret er samfundets immunforsvar. Medansvar er i al sin enkelhed andel i ansvar, som deles af flere. Det enkle er ofte det allersværeste.
Coronaen har noget på hjerte: Det er tid til at vende blikket indad og begynde at klargøre for os selv, om vi er parate til at tage et medansvar? På hvilke områder i livet kan vi regne med os selv? Gør jeg, hvad jeg siger – og hvornår? Måske kan en daglig kontakt med den indstilling bidrage til, at vi kan forbinde os med det medansvar, som er så afgørende netop nu for den fortsatte globale respiration. Coronaen har lagt sin krans, men vi har et valg: Hvem vælger vi at være?
