Når man er kommet op over kanten på indlandsisen ved punkt 660 og lader øjet vandre, så forstår man for alvor, hvor enorm indlandsisen er. Sneens gradvise sammenpresning for 2-3 millioner år siden har skabt indlandsisen, som er en iskappe, der dækker det meste af Grønland. Iskappen er beskrevet med masser af tal: 2400 km lang, 800 km bred, dækker 80% af Grønlands areal, eller 1.7 mio. km2, svarende til 40 gange Danmarks areal. Næsten 3 km tyk. Men indlandsisen kan ikke begribes bare med tal. Sjælen skal med. Og når man ankommer med sjælen til indlandsisen ved punkt 660, så er det både i overført forstand og helt bogstaveligt vanskeligt at finde fodfæste: man er ankommet til et af verdens absolut væsentligste akupunkturpunkter!
Hver morgen, når det lysner over Disko-bugten, ser man resultatet af nattens aktivitet: nye is-formationer fylder fjorden ud for Ilulissat – nogle gange mange – andre gange få. Nogle gange store – andre gange mindre. Men altid i former, som er forskellige fra dagen før. Det er Ilulissat Isbræ eller Sermeq Kujalleq, som hver dag kælver millioner af ton is ud i havet. I hastigt tempo. Gletsjeren, der er på UNESCOs Verdensarvsliste, er kendt for at være verdens hurtigst afsmeltende gletsjer. Ilulissat Isbræ producerer de fleste af isbjergene fra indlandsisen. Det menes at være et Ilulissat Isbræ-isbjerg, som var årsag til Titanics forlis i 1912. Men hvad gemmer gletsjeren ellers på?
En helt almindelig dag på ishavet ved Sermeq Kujalleq stryger motorbåds-jollerne hurtigt ind og ud mellem isbjergene på jagt efter dagens fangst. Sådan som fangerne har gjort det gennem generationer. Bare i et andet tempo. En helt almindelig dag, hvor hellefisken eller torsken forhåbentlig bider på langlinen, så fisken kan blive hængt ud til tørre ved bygdehuset. Mens isbjergene højlydt kælver. Og man tænker, om det mon er Havets Moder, som Moder Jord kaldes i Grønland, der ømmer sig? Ifølge sagnet hævner Havets Moder sig, hvis menneskene glemmer respekten for naturen og ikke gør sig umage med at leve deres liv. Måske er det derfor, at isbræen nu bevæger sig med stadig højere hastighed. En helt almindelig dag er gletsjeren igen og igen fødselskanal for nye og unikke isbjerge, der er blevet modnet i livmoderen under indlandsisens kappe. En helt almindelig dag. Nu bare i et andet tempo.
For afsmeltningen fra indlandsisen sker i et overraskende højt tempo. Her ved kanten af et af verdens absolut væsentligste akupunkturpunkter begynder man langsomt at begribe, at når isbjergene kælves fra bræfronten i ishavet ved Sermeq Kujalleq, så breder Havets Moder sin indsigt som ringe i vandet og når stadig fjernere kyster (1). I hastigt tempo. Også på en helt almindelig dag. Formodentlig fortsætter isstrømmen, som ringe i vandet, i hastigt tempo, indtil vi igen husker respekten for naturen og gør os umage med at leve vores liv. Her ved kanten af et af verdens absolut væsentligste akupunkturpunkter forstår man for alvor, hvor meget det haster!
Teksten er inspireret af en rejse til Grønland, oktober 2019, og af Inger Christensens digt: Brintbomben findes, fra digtsamlingen Alfabet, 1981
(1: citat fra digtet).
