Der er mange gentagelser i livet. Man kan sige, at gentagelsen er forudsætningen for liv. Tænk bare på hjertet, som trækker sig sammen og udvider sig for at pumpe blodet rundt i kroppen. Igen og igen. Og åndedrættet: man ånder ind og ud cirka 12 gange i minuttet – det bliver til næsten 20.000 gange i døgnet! Uden gentagelsen er der intet liv. Ja faktisk er gentagelsen livgivende. Alligevel er det som om, gentagelsen ikke rigtig er værdsat?
repetere udføre igen gentage
som i cyklus
tredje gang er lykkens gang
Gentagelsen har sin egen dramaturgi, som tilsyneladende er et cyklisk mønster, men også indeholder variation. Fordi for at noget skal gentages, må det have været fraværende i kortere eller længere tid. Gentagelsen behøver diskontinuitet. Som i naturens pulserende organisme, der er en stadig gentagelse af former og mønstre, som skifter mellem skabelse og nedbrydning. Årstiderne gentages, men vinter, forår, sommer og efterår afløser hinanden og er fraværende en tid. Ligesom dag bliver til nat for igen at blive til dag, fordi jorden gentager sit kredsløb omkring Solen i en mere eller mindre fast bane. Og så videre. Ligesom ebbe afløses af flod, fordi månen så at sige trækker i vandoverfalden. Igen og igen. Og havets bølger gentager, hvad der udspillede sig for lidt siden, sådan at en ny bølge igen om et øjeblik skyller op. Og så videre.
repetere udføre igen gentage
som i cyklus
tredje gang er lykkens gang
Gentagelsen har et stort potentiale og sker i både nærvær og fravær af opmærksomhed. Hverdagens rutiner består af gentagelser. Rutiner er vaneprægede handlinger, som vi udfører nærmest mekanisk uden at give dem egentlig opmærksomhed, hvilket så at sige er skæbnesvangert: ”Tanke bliver til handling, handlinger bliver til vane, vaner danner personlighed, og som årene går, forvandles karaktertræk til skæbne”…*
Vi ved fra eventyr, myter og ordsprog, at gentagelsen rummer en invitation til erkendelse: alle gode gange tre! I eventyret kommer helten eller heltinden ofte ud for den samme hændelse tre gange. Gentagelsen er først en gentagelse, når den sker anden gang. I eventyret er det ofte med en lille variation, som skaber forventning om en tredje gang. Gentagelsen inviterer altså til udvikling. Man kan også i det almindelige levede liv komme ud for, at den samme hændelse forekommer igen. Eller opleve, at man drømmer den samme drøm igen. Når hændelsen gentager sig, sker det ofte med større kraft end første gang. Det er da nærliggende at spørge sig selv, hvad det var, man ikke så? Hvad var det, man ikke forstod eller erkendte? Hvori består invitationen?
I den bevidste gentagelse er der en mulighed for at fordybe og forstå og også forbedre. I den bevidste gentagelse kan begivenheden løftes op, vendes og ses fra nye sider. Men det fordrer selvfølgelig åbenhed og vilje til at søge efter nye veje og betydninger. I den bevidste gentagelse gemmer der sig tilsyneladende er en udviklingsmæssig lovmæssighed. Hvis man vil blive god til noget, må man øve sig – og altså gentage. Man må give til hen til gentagelsen, hvilket i nogle sammenhænge betegnes som disciplin. I den tibetanske buddhisme er hengivelse til gentagelsen så at sige sat på formel: for at rense krop, tale og sind må pilgrimmen lave glidefaldet 111.111 gange! Paradoksalt nok har det gentagne glidefald i sidste ende til formål at lade den praktiserende slippe ud af Samsara, altså den lidelsesfyldte cyklus, hvor liv, død og genfødsel gentages i det uendelige…….
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
Sisyfos synger:
En sten flyver op over bjergene
Fra: Det, af Inger Christensen, 1969/1981, side 98
*Citat fra bogen: Bæredygtig ledelse – Ledelse med hjertet, af Steen Hildebrandt og Michael Stubberup, 2010, side 33
Note: Sådan laves glidefald: Man står med fødderne i en v-position og med ret ryg. Håndflader og fingerspidser mod hinanden, samlet et stykke foran brystet, albuerne ind til kroppen. De samlede hænder føres op så de rører over panden, dernæst halsen og til sidst brystet. Man går nu ned i knæ med hænderne strakt foran sig og man glider til man ligger udstrakt. Udføres glidefaldet på stedet glider man tilbage på knæ og videre op at stå for at gentage øvelsen. Hvis man vil bevæge sig fremad, glider man tilbage i knæ, tager et skridt frem på vej op og begynder forfra.
Skriv et svar