Intet er som før. På en enkelt dag i denne uge slog det globale Corona-smittetal ifølge WHO sin egen rekord: 500.000 smittede! Vi kan alle være smittebærere. Vi danner smittekæder, som kræver smitteopsporing. For at begrænse smittespredningen lukker verden så at sige ned. Corona-konsekvenserne er omfattende. Og protesterne mod myndighedernes Corona-restriktioner er voldsomme. Det er nærliggende at spørge, om smitten har en mening? Hvori består Corona-testen egentlig?
”Vi kan sige til os selv, at Covid-19 er en isoleret hændelse, en ulykke eller en svøbe, råbe, at det alt sammen er deres skyld. Det står os frit for. Eller vi kan anstrenge os for at tillægge smitten mening. Gøre bedre brug af denne tid, anvende den til at overveje dét, som normaliteten forhindrede os i at overveje: Hvordan er vi nået hertil, og hvordan ønsker vi at fortsætte?”
Sådan skriver italieneren Paolo Giordana i sin lille fine bog: I smittens tid (2020). Mens vi enten fornægter pandemien eller klynger os til håbet om, at vaccinen snart kommer, og normaliteten kan vende tilbage, så er der netop nu en nærmest svimlende vækst i Coronaen. Som viser, hvordan vi er globalt forbundne gennem vores handlinger. Som omkranser os og begrænser os. Som forskanser os bag mundbind. Og indskrænker vores sociale liv til små bobler.
Coronaen er svær at tyde. Væksten i virussen er ikke lineær. Vi desorienteres. Her i efteråret er det som om, vi cyklisk genoplever det, som vi troede, vi for længst var forbi i foråret. Midt i virussens hastige vækst er der en langsomhed, som bryder vanerne og skaber en ny tidsfornemmelse. Vi prøver forgæves at løbe tiden i gang igen. Hurtigere – videre. Sådan som før. Men tiden kan ikke lineært forceres. Minutterne må bare langsomt strømme og reagere på hinanden, som om de er noget, som sker lige her og nu.
Måske er det, som Suzanne Brøgger skrev i sit Corona-gækkebrev:
”Den gamle verden er forbi og kommer aldrig igen. Noget nyt kan begynde. Det gamle bibelske syn fra Mosebøgerne, hvor mennesket skulle herske over Jorden, holdt ikke. Et nyt livssyn vil vinde frem under stor smerte. Den snævre egoismes tid er forbi, og den store sammenhæng åbenbares gennem en lille bitte virus. Menneskene over hele jorden er forbundet med hinanden i uendelige smittekæder” (bragt i radioens P1 Direkte, Påskedag 2020).
Paolo Giordana opfordrer os til at: ”Holde tal på dagene. Få visdom i hjertet. Ikke tillade al denne lidelse at være forgæves”.
Men hvordan gør man dog det? Hvori består Corona-testen egentlig?
Det synes som om, vi udfordres på vores evne til kreativ pause, til at kunne stå i det åbne, med vågen opmærksomhed på rum, baggrund og vidde, sans for atmosfære og relation. Accepterende men ikke opgivende. Omsorgsfuld. Med langsomhed og bevidsthed om cyklisk energi. Den cykliske rytme handler om opmærksomhed på skift mellem faser. Om opmærksomhed på overgange og vigtigheden i at kunne navigere i overgangene. Umiddelbart er det kvaliteter, som har været næsten værdiløse i vores kultur. Men vi kender dem jo godt. Og vi ved det jo godt. At vi står i en overgang. At vi står over for et globalt skifte, som nok er større end Coronaen. Den store og stigende ulighed fortæller os det hver dag. De alt for hurtige klimaforandringer fortæller os det hver dag. De mange polariseringer omkring køn, etnicitet, demokrati og religiøs overbevisning fortæller os det hver dag.
Don’t let panic slip in between us. We are one.
One body, one mind of a very strong, intelligent and inspired seven billion people.
Yoko Ono på Twitter, marts 2020.
Læs også anmeldelse af bogen I smittens tid: undgaa coronapanik med matematik
3. november 2020 at 19:25
Det er så godt at læse dine skønne, filosofiske og dejlige tanker
Læser dem med glæde hver gang.
Mange hilsner Pia (Grønland i uge 42 sidste år)