Corona-pandemien går med usynlige skridt sin hastige sejrsgang globalt og giver genklang i alt. På utrolig kort tid er vores daglige gøren og laden blevet helt vendt på hovedet. Aldrig før har så mange mennesker verden over haft udgangsforbud. Corona betyder krans eller ring – coronaen har lagt sin ring. Coronaen er blevet formen på vores liv. Vi er omringet, omgivet, omkranset…..ja faktisk forskanset. Social distancing er kuren mod corona-smitte. Hold afstand! Vi er sammen om at være adskilt……Hvad betyder det, man kan kalde corona-effekten, for vores indbyrdes relationer?
Midt i coronaens kaos forsøger myndigheder og eksperter at fastlægge, beregne og tegne coronaens globale kort ved hjælp af tal: antal testede, antal smittede, antal indlagte, antal døde, antal respiratorer, antal ledige, tal på økonomiske hjælpepakker, procenter på aktiers fald osv. WHO vurderer, at corona-virus har et reproduktionstal på mindst 2. Det vil sige, at en corona-smittet i gennemsnit smitter mindst 2 andre, hvor tallet for en almindelig sæsoninfluenza kun er omkring 1. Midt i coronaens kaos er de mange tal måske et forsøg på at skabe orden – en slags redningskrans vi kan klamre os til, mens vi navigerer i den nye virkelighed? Men midt i corona-krisen er der mere end det, der kan tælles, som tæller……..
For hvad betyder det, man kan kalde corona-effekten, for vores indbyrdes relationer? Det enkelte menneske står nøgent og sårbart – både fordi døden lurer på os alle, men også fordi fraværet af travlhed og hektisk aktivitet klæder os af og meget tydeligt viser, hvem vi har valgt at være. Og når vi møder os selv, er det måske ikke altid den udgave, vi håbede på. Eller den udgave andre håbede på. Social afstand er uvant. Vi går i store buer uden om hinanden. Situationen er alvorlig. Smilene er få. Det er nemt at lade sig corona-forskanse – også mentalt og følelsesmæssigt.
Mange rækker dog ud i coronaens tid for at hjælpe eller for at bede om hjælp. Og mange får hjælp. Derfor åbner mange spontant deres vinduer og synger og klapper. For at bekræfte og styrke fællesskabet, for at give sundhedspersonalet verden over fornyet energi, for at dele velvillig opmærksomhed eller forståelse. Det er som en slags ”sommerfugle-effekt”, altså forestillingen om, at et vingeslag fra en sommerfugl på den ene side af kloden, kan starte en storm på den anden side. Vingeslaget igangsætter en påvirkning, der fortsætter og forstørres.
Corona-virus har et reproduktionstal på mindst 2. Måske kan man forestille sig, at corona-effekten har et tilsvarende reproduktionstal? Altså at vi alle rækker ud med venlighed og hjælpsomhed til mindst 2 andre? Trods anbefalinger om at holde afstand, så fortsætter og forstørres omsorgen som ringe i vandet – og vi bliver stadig mere venlige, hjælpsomme og hjertelige i forhold til andre mennesker? Både de nære og de fjerne. Og dem vi slet ikke kender. Som om vi alle var en større person? Vi giver både helt konkret en hjælpende hånd – og i taknemlighed igangsætter vi med corona-effektens vingeslag en kærlig omsorgs-storm, som fortsætter og forstørres…
”Gratitude is the understanding that many millions of things come together and live together and mesh together and breathe together in order for us to take even one more breath of air, that the underlying gift of life and incarnation as a living, participating human being is a privilege; that we are miraculously part of something, rather than nothing. Even if that something is temporarily pain or despair, we inhabit a living world, with real faces, real voices, laughter, the color blue, the green of the fields, the freshness of a cold wind…….”
Citat fra teksten “Gratitude”, af David Whyte i Consolations (The Solace, Nourishment and Underlying Meaning of Everyday Words, 2015)
